Trompet - Kornet
Trompet og Kornet er de lyseste medlemmer i messingfamilien.
Jeg tror, du kender lyden?
De spiller ofte melodi. De bruges begge i både klassisk og rytmisk musik.
En trompet har den herligste optimistiske lyd. Du laver selv tonen på instrumentet ved at vibrere læberne.
En trompetist kan være med i big bands, symfoniorkestre, til kammermusik, jazz, rock, elektronisk musik, -
ja måske er det faktisk kun strygekvartetter, hvor du vil være lidt til overs. Ellers er alle lykkelige for at have en trompet med.
Kornetten er lidt kortere end trompeten, og har en blødere klang. Kornetten er heller ikke så tung som trompeten, så hvis du gerne vil begynde tidligt, kan det være en fordel at starte på kornet.
Når du spiller trompet eller kornet, kan du selvfølgelig være med i Kulturskolens sammenspil og orkestre.
Du kan begynde på trompet eller kornet fra du er 7-8 år.
Du kan leje et instrument af Kulturskolen.