Præ-MGK
Må de studerende fra konservatoriet øve sig lidt på dig?
Sammenspilshold på Syddansk Musikkonservatorium
Præ-MGK er for dig, som spiller rytmisk musik. Måske har du planer om at søge optagelse på MGK (Musikalsk Grundkursus), men du synes, at du er lidt for ung, eller mangler det sidste i at blive klar.
Du er ca. 15-20 år
Du får undervisning i et hovedfagsinstrument/sang, og deltager evt. i sammenspil i en eller anden form på din lokale musikskole eller privat.
Du arbejder seriøst med musikken og ønsker at styrke og udvikle dit musikalske talent
Du bor i det sydvestjyske område (Varde, Esbjerg, Fanø, Tønder eller Vejen kommuner)
På Præ-MGK beholder du som udgangspunkt din soloundervisning og sammenspil i den musikskole/kulturskole du er tilknyttet og betaler det du plejer. Undervisningen på Præ-MGK er derudover gratis.
Vi øver på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Holdene instrueres af studerende på konservatoriet under supervision af Nicolas Kock. Han er nemlig både MGK-koordinator hos os og lærer på konservatoriet. Det er en virkelig god mulighed for at få gode musikkontakter i Esbjerg.
Præ-MGK deltager ofte i koncerter sammen med de øvrige talenthold på Kulturskolen. Du vil også blive inviteret til forskellige projekter og workshops i løbet af året.