Indmeldelse
Alle elever, både nye og gamle, skal tilmelde sig Kulturskolen for at sikre sig undervisning.
Tilmeldingen gælder ét skoleår ad gangen, og man skal derfor gentilmelde sig årligt.
Se hvornår der åbnes for tilmelding og tilmeld via Kulturskolens hjemmeside: www.kulturskolen.esbjerg.dk.
For elever under 18 år foretages indmeldelsen af forældrene.
Indmeldelse i Kulturskolen er kun gældende for den sæson indmeldelsen vedrører. Det vil sige, at du automatisk er udmeldt ved sæsonens afslutning. Sæsonen følger skoleåret.
Optagelse
Du vil i juni og igen først i august modtage en mail om, hvorvidt du er optaget på det ønskede tilbud.
Kulturskolen optager elever i alderen 0-25 år og bosiddende i Esbjerg Kommune. Elever over 25 år og elever fra andre kommuner kan optages mod betaling af et forhøjet undervisningsgebyr.
Fortrydelse inden sæsonstart.
Du kan fortryde din tilmelding frem til 7 dage efter modtagelsen af bekræftelsesmailen i august. For soloelever gælder fristen frem til den endelige undervisningstid er aftalt med læreren.
Fortryder du din tilmelding, skal du skrive til Kulturskolens kontor Kulturskolen@esbjerg.dk
Herefter er tilmelding og betaling bindende som beskrevet under indmeldelse.
Prøvetid
Første gang eleven er tilmeldt et fag, har man prøvetid de første 7 undervisningsgange (uanset eget fremmøde) og binder sig i første omgang kun for betaling af disse 7 gange. Ønsker begyndereleven at udmelde sig, kan det kun ske skriftligt pr. mail til kulturskolen@esbjerg.dk til Kulturskolens kontor inden den 8. undervisningsgang.
Begynder du undervisning efter sæsonstart, er tilmelding og betaling bindende på samme måde. Det vil sige prøvetid de første 7 undervisningsgange uanset fremmøde. I dette tilfælde kan du udmelde dig skriftligt, som beskrevet ovenfor. Herefter er betaling bindende for resten af skoleåret.
For kortere tilbud, såsom 10-ugers hold, er tilmeldingen bindende for hele forløbet.
Ved permanent lærerskift midt i skoleåret gælder samme regel om 7 betalte undervisningsgange på prøve og skriftlig udmeldelse inden den 8. gang.
Venteliste
Elever som har modtaget undervisning i foregående sæson, og som er tilmeldt rettidigt, bliver optaget frem for nye elever.
Elever som har stået på venteliste den foregående sæson, og som er tilmeldt rettidigt, bliver optaget frem for nye elever.
Nye elever optages i den rækkefølge tilmeldingerne er modtaget.
De elever, der herefter ikke er plads til, sættes på venteliste og optages efter ovenstående, hvis der i løbet af sæsonen bliver ledige pladser.
Udmeldelse
Udmeldelse efter prøvetidens udløb kan kun ske, med en måneds varsel til den 1., i et af følgende tilfælde:
- elevens sygdom
- fraflytning fra Esbjerg Kommune