Jakob kender Kulturskolen ud og ind. For han har selv gået her siden han var lille.
Men siden har han gået på konservatoriet og i solistklassen - så han kan virkelig spille klaver.
Nu skulle man jo tro, at han så var en rigtig klaverløve med nykker. Men det er han ikke. Han er mild og rar, selvom han kan give de fleste baghjul ved et flygel.
Jakob underviser i klaver og akkompagnerer både sangere og instrumentalelever. Og spiller med, når Rørkjærkoret skal bruge en pianist. Han er også at finde ved flyglet, når den kongelige ballet har brug for rigtig levende klavermusik til træningen.