Alina har været på kulturskolen lige så længe som vi har haft ballet. Men hun ligner stadig en ballerina. Man ranker sig lidt, når man taler med Alina. Det kommer helt automatisk. Hun er uddannet på balletten i Cluj ved den statslige ballet, Octavian Stroia i Rumænien . Alina sætter en ære i, at hendes elever bliver så dygtige som muligt. Og at de kommer ud til publikum med deres dans. Hvis man har øvet sig, er det da en skam at gemme væk, siger hun.