Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Det Kongelige Balletskoles talentlinje - DKB

Drømmer dit barn om at danse ballet, og skal barnet starte i 2. – 6. klasse efter sommerferien, så er Den Kongelige Ballets talentlinje måske noget for jer? 

Den Kongelige Balletskoles Talentlinje

Kulturskolen Esbjerg har en satellitafdeling af Det Kongelige Teaters Balletskole. 

Der findes 5 afdelinger af DKB rundt om i Danmark.Kulturskolen Esbjerg har en satellitafdeling af Det Kongelige Teaters Balletskole. Der findes 5 afdelinger af DKB rundt om i Danmark.

Det betyder, at man kan følge DKBs forberedelse til en egentlig balletkarriere, selvom man bor langt fra København. 
Måske har du set udsendelsesrækken ”Barn af Balletten” på TV2?  Flere af de medvirkende balletelever i udsendelsen begyndte deres karriere på DKB talentlinjen på Esbjerg Kulturskole.  Efter at have eksisteret i 1 år udnævnte Den Kongelige Balletskole Kulturskolen Esbjerg til den talentlinje med det største talentpotentiale i hele landet.  

Som elev på Den Kongelige Balletskoles Talentlinje danser man på et af Kulturskolens almindelige ballethold.  Ved siden af denne undervisning får man 4-5 gange om ugen supplerende talenthold-undervisning. Eleven træner altså i alt op til 5 dage pr. uge, i alt 5-8 timer, afhængig af alder. 

Lærer på DKB er Robin Bernadet, uddannet balletdanser og balletpædagog. Liselotte Sand, balletdanser og talentcoach fra Den Kongelige Ballet besøger Esbjerg flere gange årligt.  
Talentlinjen er også på træningsbesøg på Den Kongelige Balletskole i København 2 gange årligt.  

Vi er meget krævende på Den Kongelige Balletskole: Undervisning 4-5 gange ugentligt på Kulturskolen og desuden skal eleven regne med at skulle gennemføre et træningsprogram hjemme. 

Så det er vigtigt at både børn og forældre har lyst til at investere megen tid. Vi lover, at det kommer mangefold tilbage i form af glæde og helt særlige kompetencer. 

Mere information

Underviser

Gå til side der omhandler Robin Bernadet

Robin Bernadet

Ballet - koordinator og underviser