Begyndersammenspil er et gratis tilbud for dig i 0.-4. klasse, der enten spiller et blæseinstrument eller slagtøj – både solo og på hold – og for dig, der går til Rundt i Musikken og MusikKLUB. Hvis du elsker musik og gerne vil spille (endnu mere) sammen med andre, er Begyndersammenspil for dig!
Til Begyndersammenspil får du din første erfaring med at spille sammen med andre i et orkester. Vi spiller, leger, synger, prøver os frem og lærer sammen med fokus på spilleglæde, fællesskab og selvfølgelig sammenspil.
Vi skal bl.a. øve os i at:
- lytte og reagere på hinanden og på en dirigent
- starte og slutte sammen
- finde sin egen plads og funktion i musikken
- arbejde med puls, rytme, dynamik og forskellige musikalske roller
- opleve, at man sagtens kan lave fed musik sammen, selvom man kun kan spille ganske få toner endnu.
Begyndersammenspil bliver det første trin ind klassisk sammenspil, og efter et år eller to vil de fleste elever være klar til at flyve videre til andre relevante orkestertilbud
Vi spiller mandage kl. 16:10-17:10 på Kulturskolen i Islandsgade.
Tilbuddet er gratis og tilmelding sker ved at henvende dig til din egen lærer.
Særligt for elever fra Rundt i Musikken og MusikKLUB:
Eleverne medbringer de instrumenter, de har lånt med hjem fra undervisningen. Her er strygeinstrumenter selvfølgelig også velkomne. I de perioder, hvor eleverne ikke har et instrument med hjemme, finder vi slagtøj eller noget andet spændende, de kan spille på.