Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

BAND 4.-9. klasse

Her spiller musik i et sjovt fællesskab.

BAND er for børn i 4.-9. klasse.

BAND er for elever i 4.-9. klasse, der gerne vil spille i band sammen med andre, men har brug for hjælp til at sammensætte bandet.

Det hjælper vi med og vi sørger også for, at der tilknyttes en sammenspilslærer til jeres band. 

BAND er 60 min. hver uge, og her handler det om at spille musik og synge - sammen. Musik er nemlig et fællesskab, hvor du kan udvikle dig og have det rart sammen med andre. 

Du kommer til at spille en masse musik i øvelokalet, og i løbet af året vil du og dit band spille koncerter for jeres forældre og venner.

Du kan vælge mellem BAND og akustisk BAND. Akustisk BAND er med akustiske instrumenter og fokus på den danske folkemusik. Vi arbejder med repertoire, samspil og det at skabe en fælles lyd, samtidig med at vi får kendskab til genrens traditioner, stil og udtryk. Ligesom BAND tager undervisningen tager udgangspunkt i glæden ved at spille sammen og skabe musik i fællesskab.

Det er gratis at gå til BAND hvis du allerede går til sangundervisning hos os.

Når du tilmelder dig BAND, må du gerne skrive hvilket instrument du spiller på, og hvor længe du har spillet. Senest midt i august hører du fra os igen med et BAND tilbud til dig. Forventet opstart bliver omkring 1. september 2026.