Instrumental- og sangundervisning
Her kan du se alle de instrumenter, vi tilbyder undervisning i.
Desuden kan du se, hvilken sangundervisning vi tilbyder.
Nogle instrumenter skal puses i, andre stryges, slås an eller trykkes på. Nogle larmer lidt, andre hvisker. Og så er der det instrument vi alle bærer: Din stemme. Noget af det mest meningsfulde i livet er at spille eller synge sammen med andre.
Her kan du finde det instrument, der passer til netop din nysgerrighed og temperament.
Det er ofte muligt at få instrumentalundervisning ude på din egen skole. Undervisningen tilpasses dit niveau og dine ønsker. For langt de fleste instrumenter, har du forskellige muligheder for undervisning:
- Soloundervisning i 25 min. eller 35 min. om ugen
- Spil med en ven, hvor I er to på et hold
- Spil på et hold med 3-8 børn
- Voksen-barn, hvor du kan spille sammen med en af dine voksne (fx. forælder, bedsteforælder eller lignende)
- Talentlinje soloundervisning i 35 min. eller 45 min. om ugen