Vi arbejder os videre ind i teatrets mysterier. Vi går på opdagelse i alle de redskaber, du allerede kender, for vi vil være rimelig rå til teater. Krop, stemme, karakteropbygning, replikker, følelser, fantasi – bare kom med det!
Vi mødes to weekender og laver turboforestillinger.
Vi samarbejder med andre kunstarter og teaterhold.
Vi laver vores egen forestilling.
Vi ser forestillinger i Musikhuset Esbjerg.
Vil du udfordres, lære og lege? Vil du med i et eksperimenterende, fantasifuldt og trygt fællesskab? Så spørg din teaterlærer, om ikke Spireholdet er noget for dig.