Opdateret d. 31. januar
Mange restriktioner bortfalder, men dette gælder stadig:
- Aflever og afhent så vidt muligt børn i gården, så vi undgår for mange mennesker forsamlet på gangene.
- Esbjerg.Forældre kan vente i A-fløjens stueplan. Det er således stadig ikke tilladt at vente i D-fløjen. Forældre til miniballetbørn kan aftale med læreren at vente her. Spørg læreren på holdet.
- Ribe: Vent gerne på gangen eller i sofaerne, sørg for afstand
- Bramming: kun elever på gange, der er så lidt plads.
- Kom til tiden, så vi ikke får mange elever, der venter på gangene.
- Hvis du skal vente længe, må du gerne gå ned i elevkantinen i A-fløjens kælder. Her er alle velkomne.
-
Hvornår må man komme eller ikke komme på Kulturskolen:
- Vi modtager ikke elever, som har symptomer på Covid 19. Hvis I er i tvivl, eller barnet er småsløjt anbefaler vi, at I holder barnet hjemme af forsigtighedshensyn
- Har I smitte hjemme, men du er ikke syg? Du må gerne komme til undervisning. Du anbefales at blive testet med en hurtigtest eller PCR-test 3 døgn efter, den smittede person blev testet positiv for covid-19. Der anbefales ikke selvisolation, med mindre man får symptomer. - Hvis man som husstandskontakt eller tilsvarende har været smittet inden for de sidste 12 uger anbefales ikke test med mindre, man får symptomer på covid-19. - Du bør have ekstra fokus på at efterleve Sundhedsstyrelsens 6 generelle råd til at forebygge smitte
- Har du lette eller ingen symptomer og venter på testsvar: Du anbefales ikke selvisolation, mens du venter på svar på test.
- Har du symptomer: Der anbefales selvisolation fra du får symptomer og PCR-test snarest. - Ved positivt testsvar fortsættes selvisolation til symptomophør, dog ikke kortere end 4 døgn fra testtidspunkt.
- Ved positiv test (uanset testtype) anbefales straks selvisolation. - Ved positiv hurtigtest eller selvtest anbefales PCR-test hurtigst muligt.
- Ved positivt testsvar og ingen eller lette symptomer: selvisolation i 4 døgn fra testtidspunktet
- Hvis der opstår betydelige symptomer fortsættes selvisolation til symptomophør, dog ikke kortere end 4 døgn fra testtidspunktet.
Vi gør, hvad vi kan på Kulturskolen for at mindske smittespredningen, selvom restriktionerne ophører. Vores personale er meget opmærksomme på Sundhedsstyrelsens seks generelle råd:
- Bliv vaccineret
- Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
- Hold afstand
- Luft ud og skab gennemtræk
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Gør rent, særligt på overflader som mange rører ved
Du kan komme ud for, at din lærer stadig bærer maske eller visir.
- Er du i tvivl om noget, så ring til os. 76 16 65 00.