Katrines kor
Går du i 4. – 7. klasse og er du vild med at synge?
Katrines kor i Ribe er et hold for dem, som kunne tænke sig at synge og have det sjovt med andre, der også elsker musik.
Vi arbejder med at bruge kroppen, når vi synger.
Katrine ved, hvad der er sjovt, så vi leger faktisk også, selvom det lyder helt forkert, når man går i 4. - 7. klasse. Men det siger vi da bare ikke til nogen.
Selvfølgelig skal vi synge en masse gode sange. Og mens koret bliver bedre, udvikler du også din egen stemme.