Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Anna Penati

Teaterkoordinator og -underviser

Anna kommer fra Italien. Hun er skuespiller. Først uddannede hun sig i Italien, og siden på Den Danske Scenekunstskole. Teatret har taget hende med rundt i hele verden, så hun har mødt mennesker, der taler, spiller og tænker på mange forskellige måder. Nu er vi heldige, at hun er landet her hos os.

Anna ved en masse om både tekst og krop. Og især om alt det, der sker, når de to arbejder sammen. Hos Anna skal man øve sig. Og så skal man øve sig lidt mere. Men man skal også lege, fejle og turde prøve noget, man ikke er sikker på virker. Det er nemlig sådan, man lærer noget.

Når Anna underviser, bruger hun hele sig selv. Arme, ben, stemme og engagement. Så hvis hun en gang imellem kommer til at råbe lidt, er det ikke fordi hun er sur. Det er fordi hun brænder for det. Den slags sker af og til, når man er italiener.