Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Musikalsk Forskole (0.-1. klasse)

Lad musikken forblive dit barns rytme gennem livet.

Helt fra 0. klasse kan dit barn opleve glæden ved at spille sammen med andre, og få glæde af de oplevelser der skabes sammen med andre, når musikken spiller.

Musikalsk forskole tilbydes børn i 0.-1. kl. på flere af Esbjerg Kommunes folkeskoler.

Undervisningen indeholder sang, leg, bevægelse og dramatik.

Der spilles på rytme- og melodiinstrumenter, hvor de grundlæggende rytmer præsenteres og anvendes til bl.a. sammenspil. Målet er at stimulere og videreudvikle barnets umiddelbare glæde ved musik samt inspirere til fortsat musikudøvelse.

Vi slutter året af med en storslået optræden i Musikhuset Esbjerg sammen med en masse andre forskolebørn.

Der er deltagerbetaling for at gå til Musikalsk forskole. Nogle skoler vælger dog at tilkøbe Musikalsk forskole, så deres elever går gratis til tilbuddet. Hvis du ønsker, at din skole skal tilbyde gratis Musikalsk forskole, skal du gå i dialog med din skoles leder.

Forhør nærmere på Kulturskolen eller på dit barns skole, om Musikalsk Forskole tilbydes på den pågældende skole.
Eleverne optages efter ”først-til-mølle”- princippet.

Forbehold: Da vi først sent på foråret ved præcis hvilke hold folkeskolerne ønsker at oprette i den kommende sæson må vi for nuværende tage forbehold for antal hold og pladser i Musikalsk Forskole.