Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Miniballet (4-6 år)

I Miniballet kan man flyve, svæve og lege med kroppen. 

Og måske glemme, at man egentlig skal blive på jorden.

På Miniballet kan børn, helt fra de er 4 år, komme ind i en magisk verden af ynde og kraft.

På miniballetholdet tager vi udgangspunkt i barnets naturlige glæde ved bevægelse, kreativitet og fantasi.
Vi udfolder og styrker børnenes motorik og kropslige fortælleglæde. Ballettens disciplin skal vokse ud af lysten til at danse.

Når dit barn begynder hos os, skal det/de bare møde op i almindeligt gymnastiktøj. Senere skal I købe ballettøj, så vi ser flotte ud til forestillinger og kan træne rigtigt i dagligdagen.

Der er undervisning én gang i ugen. Der er tre mulige tidspunkter at vælge imellem, og man er tilmeldt samme tidspunkt hele sæsonen. Se tidspunkter herunder.

 

Sted Tidspunkt Antal gange
Kulturskolen, Islandsgade Tirsdag kl. 15:30-16:00 36
Kulturskolen, Islandsgade Torsdag kl. 15:30-16:00 36
Kulturskolen, Islandsgade Lørdag kl. 09:00-09:30 36